Metode 4: Brug eksterne netværk
Benyt viden og erfaringer fra driftsorganisationer, faglige organisationer, universiteter eller kompetencecentre. Udveksling med andre organisationer på ældreområdet kan vise, hvilke løsninger der allerede har vist sig effektive i lignende situationer.
Mulige kontaktpunkter kan f.eks. være:
- Andre organisationer i ældreplejen: Har de lignende problemer og udfordringer? Har de fundet AI-baserede eller digitale løsninger? Hvis ja, hvilke?
- Kommunale eller private driftsorganisationer, der har ansvar for flere plejeenheder og dermed et bredt overblik over udviklingen.
- Kommuner, Regioner eller regionale/nationale initiativer
- En oversigt over ligheder og forskelle i beslutningsstrukturerne i Tyskland og Danmark i forbindelse med identificering af plejebehov findes i Trin 7 – Skalering. Her fremgår det, hvilke aktører der er involveret i beslutnings- og implementeringsprocesserne i de to lande.
- Faglige organisationer, der stiller praksisviden, anbefalinger eller netværk til rådighed
- Faglige selskaber, der omsætter videnskabelige resultater til praksis
- Universiteter og forskningsinstitutioner, især hvis de arbejder med pleje og omsorg, digitalisering eller implementeringsvidenskab
- Kompetencecentre for digitalisering eller AI
- Netværk eller modelprojekter, hvor erfaringer og bedste praksis udveksles
Metode 5: Fastlæg jeres modenhedsniveau: Det digitale vurderingsværktøj
Før I går videre til den detaljerede planlægning, bør I vurdere organisationens forudsætninger.
Det videnskabeligt udviklede KIP-RA-vurderingsværktøj (fra ProKIP-projektet, finansieret af det tyske forbundsministerium for uddannelse og forskning, BMBF) kan hjælpe jer med dette.
Værktøjet vurderer jeres forudsætninger inden for fem dimensioner (bl.a. processuelle, tekniske og sociale faktorer) og anbefaler individuelt tilpassede implementeringsveje.
